Baderunden

Der er mange muligheder i vores spa. Nedenfor har vi lavet 3 forslag på hvordan en baderunde kan se ud for dig, hvis du benytter spaen i henholdsvis 30, 60 eller 90 minutter.

Vi anbefaler, at du fylder en karaffel med Thoreau-vand inden du
påbegynder baderunden

Baderunden 30 min:

5 min. Saltscrub med spirulina i Badestuen
2 min. Hæld koldt vand fra spandene over kroppen og gå efterfølgende
under den varme bruser – nu er der virkelig gang i blodcirkulationen
15 min. Strandsauna inkl. sunddyp
8 min. Panoramabadet, hvor du nyder udsigten svømmende eller bare
stille i vandet. Kan bruges som ren meditation

Baderunden 60 min:

5 min. Saltscub med spirulina i Badestuen
2 min. Hæld koldt vand fra spandene over kroppen og gå efterfølgende
under den varme bruser
10 min. Varmt fodbad med udsigt til Kronborg. Vi anbefaler, at benytte en
af vores hjemmelavede fodsalte
20 min. Strandsauna inkl. sunddyp
8 min. Panoramabadet
8 min. Dampbadet som du finder i badestuen
2 min. Hæld koldt vand over kroppen fra spandene
5 min. Varmekilden – nyd varmen og lad roen indfinde sig

Baderunden 90 min:

5 min. Saltscrub med spirulina i Badestuen
2 min. Hæld koldt vand fra spandende over kroppen
6 min. Dampbadet som du finder i badestuen
2 min. Hæld koldt vand fra spandene over kroppen og gå efterfølgende
under den varme bruser – nu er der virkelig gang i blodcirkulationen
20 min. Strandsauna inkl. sunddyp
10 min. Varmt fodbad med udsigt til Kronborg. Vi anbefaler, at benytte en af vores hjemmelavede fodsalte
10 min. Panoramasaunaen
20 min. Saltterapi
15 min. Panoramabadet med udendørs meditation

Spafaciliteter

Saunagus

Hver dag tilbyder vi alle vores spagæster en saunagus-oplevelse i den store Strandsauna. Du kan se tider og tilmelde dig i spareceptionen. Saunagus er gratis at deltage i og tager 30 minutter.

Strandsauna & Aromasauna

I vores saunaer på stranden kan du nyde varmen og udsigten over Kronborg & Øresund. Aromasaunaen er 75 grader, mens Strandsaunaen (den største sauna) er 85 grader.

Panoramasauna

Det siges, at den æteriske olie som findes i den schweiziske fyr, som saunaen er bygget af, kan nedsætte hjerterytmen – derfor er denne sauna kun 60 grader varm, således at du som gæst kan sidde længe og nyde den æteriske olie og udsigten.

Loungen

På 1. sal finder du vores Ro-dampstole, der giver en mild dampvarme, som kan
lette muskelsmerter og styrke immunsystemet. Du kan også nyde udsigten over spaen fra de skønne gynger, som du ikke bør snyde dig selv for at prøve.

Balkonen

Gå endnu højere op, men pas på hovedet! Her findes den varmeste liggeplads i vores spa, men samtidig også den mest fantastiske udsigt. Velkommen på Balkonen – en lille oase til blot 4 personer.

Spaterrasser

Med udsigt til enten havet eller skoven kan du, når du er i spaen, nyde solen og tage en lille lur på på en af vores skønne terrasser.

Pejsestuen

Pejsestuen er en hyggelig og afslappende oase med smuk udsigt til Øresund og Kronborg Slot. Du finder pejsestuen oppe ad trappen på 1. sal.

Opvarmede bassiner

Tag en afslappende svømmetur både inde og ude. Mærk kontrasten mellem
den friske luft og det 37 grader varme boblende vand i vores boblebade. Udsigten over Øresund og Kronborg Slot fra infinitypoolen er helt uforglemmelig.

Saltterapi

I det stemningsfulde saltterapirum
finder du ro, mens du indånder den
rensende salt fra luften. Det specialfremstillede salt blæses ud i lokalet som
mikropartikler.
Saltinhalationsterapi er en naturlig og holistisk behandling, som er kendt for
at rense luftvejssystemet, have helende virkning på hudproblemer, give bedre
vejrtrækning samt bedre søvn og mest af alt et større velvære.

Badestue

I Badestuen kan du give dig selv en behagelig bodyscrub, slappe helt af i dampbadet og vække kroppen med kolde og varme gys. Ritualerne er udviklet til at fremme cirkulationen i kroppen, udskille giftstoffer og få blodet til at bruse.

SPAOVERSIGT

spa-oversigt