Saml festen. Saml magien.
Saml alt under ét tag
Julen og nytåret er tiden for glæde, samvær og store såvel som små intime fester. På Marienlyst Strandhotel gør vi det nemt, sjovt og uforglemmeligt, uanset om du planlægger en privat julefrokost, firmajulefrokost, en aften med livemusik eller en spektakulær nytårsfest.
Når julefrokosten skal gå live
Vores fælles julearrangementer samler alt under ét tag – lækker festmenu, sprudlende liveunderholdning og masser af julestemning der får selv julemanden til at danse med. Saml kollegaerne, vennerne eller familien til et af vores fælles julefrokostarrangementer, og oplev hvordan ægte julemagi opstår, når vi lader julefrokosten gå live.
Make it live. Make it extra. Make it unforgettable.
Julefrokosten der går all in
Your private Christmas playground – design it your way!
Skræddersy din private julefrokost
Du bestemmer menuen, gæstelisten og stemningen – vi sørger for, at det hele går op i en højere enhed. Vores køkken forkæler med menuer, der kombinerer klassiske julefavoritter med kreative, moderne retter, mens vores erfarne team sikrer, at alt spiller fra bordopdækning til underholdning.
Uanset om du ønsker en sofistikeret middag, en energisk festnat med livemusik eller en kombination, skaber vi en aften, der bliver et samtaleemne ved kaffemaskinen og i frokostpauserne længe efter, at den sidste julekugle er pakket væk. Og det bedste ved det hele? Du behøver ikke engang af tage hjem når festen slutter.
Tip fra os: Tilføj Pool Club dagen derpå
Rund dagen derpå af med et besøg i vores Pool Club & Spa. Her kan du lade kroppen blive lun i saunaen, flyde væk i poolen med panoramaudsigt over havet og give dig selv tid til at lade aftenen før forvandle sig til gode minder.
En julefest, der føles som en lille ferie
Hos Marienlyst får du alt under ét tag: festlokaler, mad, underholdning, overnatning, morgenmad og spa. Kom langt væk, tæt på, og giv dine gæster en julefrokost, der føles som en miniferie, hvor alt er tænkt på, fra første skål til sidste kaffetår.
Nytår på Marienlyst
Drop det sædvanlige og gør nytårsaften til noget helt særligt. Hos Marienlyst får du ikke bare en fest – du får en oplevelse, der glitrer længere end fyrværkeriet over Øresund. Gør klar til en aften med sprudlende bobler, delikate smagsoplevelser og musik, der får gulvet til at vibrere.
Om I er et stort hold, der vil feste sammen, eller en mindre kreds med høje ambitioner for nytårsaften, sørger vi for den perfekte scene, hvor jeres drømmefest kan udfolde sig. Fra den gnistrende velkomstdrink til sidste dans, tager vi hånd om alle detaljer, så I bare kan fokusere på at skabe minder, der varer hele året.
Where magic meets midnight