Energy, brainpower, pleasure & gutfeeling

SUNDKRÆS

Energy, brainpower, pleasure & gutfeeling

På Marienlyst Strandhotel har vi udviklet et nyt madkoncept som vi kalder Sundkræs. I samarbejde med kostvejleder Martin Kreutzer, har vi udviklet konceptet med viden om, at man som mødedeltager under en lang mødedag har brug for, at holde et vedvarende energi niveau og føle sig frisk hele dagen igennem. Samtidig med at der til både morgenmad, frokost og i pauserne, bliver kræset ekstra for en.

 

Til Sundkræs retterne anvender vi råvarer, der med deres forskellige egenskaber bidrager til opkvikkende mæthed, velsmag og nydelse og som hjælper med at holde energiniveauet oppe og øger koncentrationen samt giver følelsen af overskud hele dagen.

De 4 grundpiller

ENERGY
God energi, godt humør samt en opkvikkende mæthed.

BRAINPOWER
Stabilt blodsukker og restitution til hjernen.

PLEASURE
Velsmag og nydelse

GUTFEELING
Letfordøjelig, behagelig og mavevenlig

FISK

Fed fisk som laks, sild, hellefisk og ørred

 

Disse giver masser af omega-3-fedtsyrer, som både virker antiinflammatorisk (dvs. er i stand til at nedbringe den betændelse, der kan skade kroppen, når man fx er stresset) og fremmer søvnens dybde & kvalitet. En lang mødedag med koncentration ødelægger hjerneceller, der primært består af omega-3-fedt-syrer. For at kunne genopbygge hjernen om natten er det vigtigt, at der i løbet af dagen er spist omega-3-rige madvarer med den fede fisk som altdominerende leverandør.

KÅL
Kraftfulde kåltyper udgør grundingrediensen i mange af vores salater til frokost

 

De tjener 3 formål: 1. Tilfører styrkende plantestoffer, der holder immunforsvaret stærkt. 2. Bidrager med masser af kostfibre, der hjælper med at holde mave-tarmsystemet i gang. Når man sidder meget ned, har fordøjelsen det med at gå i stå, hvilket går ud over energien. 3. Gør det muligt at fylde maven uden de mange kulhydrater, der kommer fra en tilsvarende portion stivelse (pasta, ris, kartofler). Dette bevirker at batterierne i timerne efter frokost ikke bliver drænet.

FRUGT
Blåbær, rosiner, dadler

 

Blåbær, rosiner, dadler er rige på de blåviolette plantestoffer kaldet antocyaniner, som kan beskytte hjernen mod træthed. Vi anvender kilderne til antocyaniner bl.a. i vores morgenmad, og i mellemmåltiderne i form af energifyldte fristelser så som f.eks. dadelkugler.