Din indsats er vigtig
En grønnere tilgang
Vi vil gerne have dig med på den grønne rejse og her er nogle nemme måder, hvor du kan være med:
Hjælp os med at sortere affald
Vi sorterer alt vores affald, og du kan nemt hjælpe med. På værelset og i konferencerummene kan du lægge flasker, papir og plastik på bordet eller ved siden af skraldespanden, så tager vores gode kollegaer sig af resten.
Drik vand direkte fra hanen
I Danmark er postevand rent, smager godt og er meget mere klimavenligt end flaskevand. Derfor sælger vi ikke kildevand i plastflasker. I stedet tilbyder vi Thoreau vand til alle vores gæster.
Brug håndklædet en ekstra dag
Vil du hjælpe med at spare vand, energi og vaskemiddel? Så hæng dit håndklæde op, så du kan bruge det en ekstra dag. Lægger du det på gulvet, skifter vi det selvfølgelig.
Spring rengøring over og spar ressourcer
Hvis du bliver flere nætter, kan du vælge at springe en rengøring over. Det sparer både vand, energi og rengøringsmidler, og du hjælper os med at passe på miljøet.
Oplev det grønne og blå Helsingør
Omkring hotellet venter skønne naturoplevelser, løberuter, cykelstier og kystliv. Dyk ned i lokalområdet med maritim kultur, hyggelige gader og historien om Hamlet lige rundt om hjørnet.
Har du gode idéer eller input?
Vi elsker, når vores gæster byder ind på vores indsats. Har du spørgsmål, forslag eller kommentarer til vores bæredygtige arbejde, så skriv gerne til os på mhj@marienlyst.dk
Kom grønnere til Marienlyst
Det er nemt at komme grønnere til Marienlyst. Tog og bus stopper få skridt fra hotellet, og vælger du toget, kan du næsten stå direkte i lobbyen. Ankommer du via Helsingør, er hotellet let tilgængeligt med bus, taxi eller en smuk gåtur langs vandet. Kører du i elbil, har vi 23 ladestandere, som kan benyttes og betales nemt via app – helt uden medlemskab. Parkering er betalingsparkering for alle gæster og kan ske via app eller betalingsautomat.
Under opholdet kan du gratis låne en cykel og udforske området, strandpromenaden og Helsingørs hyggelige gader. Foretrækker du at gå, byder nærområdet på nogle af Danmarks smukkeste kyststrækninger – perfekte til både korte og længere ture. Vi prioriterer så vidt muligt el-taxa ved taxabestilling, og kommer du via Sverige, sejler færgerne mellem Helsingør og Helsingborg på el- eller hybridteknologi, hvilket gør overfarten både hurtig og mere klimavenlig.







