BÆREDYGTIGHED PÅ MARIENLYST
BæreLYST
På Marienlyst Strandhotel har vi i mange år haft bæredygtighed højt på dagsordenen, og med bæredygtighedsprogrammet BæreLyst har vores grønne indsats fået et navn og en retning. Her handler bæredygtighed ikke kun om regler og målinger, men om fællesskab og lysten til at gøre en forskel – sammen med kollegaer, gæster og partnere. Vi kalder vores indsats BæreLyst, fordi lysten til at gøre en forskel er det, der driver os. Og med ESS Group i ryggen har vi både styrken og retningen til at skabe bæredygtige løsninger, der holder for både mennesker og planeten.
BæreLyst – vores fælles vej til bæredygtighed
På Marienlyst Strandhotel tror vi på, at den bæredygtige indsats kun lykkes, når vi gør det sammen. Derfor har vi skabt BæreLyst, et fælles initiativ, hvor vi kombinerer vores navn med lysten til at bære indsatsen fremad. Den BÆREdygtige indsats på MarienLYST er drevet af LYST, hvor vi BÆRER sammen og hjælper vores gæster i samme retning på et opLYST grundlag. BæreLYST handler om at gøre arbejdet med bæredygtighed sjovt, spændende og meningsfuldt. Vi informerer, involverer og aktiverer kollegaer på tværs af afdelinger, og skaber dermed engagement og konkrete resultater – og dermed skabe intern vedvarende energi.
BæreLyst-gruppe
Hos Marienlyst er der etableret en BæreLyst-gruppe, som har repræsentanter fra alle relevante afdelinger, som der arbejder på tværs af hele virksomheden og med faste og ad hoc-møder, når særlige indsatser kræver det. BæreLyst-gruppen skaber motivation og lyst til at arbejde med bæredygtighed, styrker samarbejdet på tværs af afdelinger og sikrer, at indsatsen forankres i hele huset. Her samles alle grønne idéer, der er realistiske at føre ud i livet, og bidrager til at udvikle og tilpasse de løsninger, vi allerede har sat i gang.
Bærenyt
Passion & mennesker i centrum i 2025
I 2025 er der igangsat en række tiltag med fokus på passion, fællesskab og den menneskelige side af bæredygtighed på Marienlyst.
Marienlyst har nu fået sin helt egen Sustainable Manager, som i samarbejde med ESS Group skal sikre både fremdrift og forankring af bæredygtighed på tværs af organisationen.
Arbejdet tager i 2025 afsæt i begrebet BæreLyst – lysten til at tage ansvar for hinanden, for gæsterne og for omgivelserne. I stedet for at se bæredygtighed som en pligt, arbejder Marienlyst med nysgerrighed, fællesskab og konkrete handlinger i hverdagen. Det gælder i driften, i køkkenet, i samarbejdet med leverandører og i mødet med gæsterne.
Der er etableret en BæreLyst-gruppe med repræsentanter fra forskellige afdelinger, som skal sikre, at bæredygtighedsarbejdet forankres i hele huset. Samtidig er kollegaerne i endnu højere grad blevet mobiliseret og involveret, blandt andet via en bæredygtighedskanal på Intranettet.
Der er vedtaget og påbegyndt implementering af en detaljeret affaldsplan. Derudover er flere konkrete initiativer blevet igangsat i 2025, herunder introduktionen af “Varmt mad”, hvor der ugentligt tilberedes mad til det lokale herberg.
Året blev afsluttet med at Marienlyst gav en status over året indsats, da hotellet var vært for 30 lokale virksomheder som en del af Helsingør Kommunes GoGreen Danmark-netværk.







