Faciliteter

 

Som gæst kan du se frem til flere end 20 forskellige spafaciliteter og oplevelser - ude som inde.

Vi glæder os til at vise alle vores smukke spafaciliteter – vi er sikre på, at I vil nyde oplevelserne. Når trætheden melder sig, kan I slappe af i vores hyggelige pejsestue, eller i et af vores mange loungeområder med liggestole, ude som inde.

Glæd dig til en verden af oplevelser. Vi kan bl.a. løfte sløret for nogle af vores unikke spafaciliteter her:

Tørbørstnings ritual af huden møder du i behandlingerne, men også i selve spaen – brug børsterne, mærk blodcirkulationen og lad lykkehormonet, som fremkommer under processen, beruse dig. Nyd det kolde og varme vand, som du hælder over dig med de små messing skåle - det er spa, når det er bedst.

Vores saunaer er alle med direkte strand og havudsigt – vores saunaer er helt unikke i form og design. Naturoplevelserne, der fås gennem et besøg i en af saunaerne kan næsten ikke beskrives. Øresund ligger få meter fra saunaerne. Tag et sunddyp og lad latter og glæde forløses i bølgerne året rundt. Hos os har vi en saunagus tradition, som du kan deltage i dagligt.

Saltterapien er en totaloplevelse for krop og sjæl. Her smelter du ned i dybet under vores spa – trækker et tæppe over dig, anretter puden, indånder det sunde salt og lader dig lokke af lyset og en skøn meditationsstemning – et rum som giver den fulde indre ro og balance. 
Saltterapi er en gammel tradition i Danmark, hvor man i gamle dage tog til havet for at indånde den friske salte luft. Det kan du opleve hos os.

Spaterrassen med smukke boblende varme bade, hvor du kan sidde og nyde udsigten, stjernerne eller morgensolen, som sender strålerne mod Kronborg.

 

Du kan også vælge Panoramabadet - den bedste udsigt, du kan tænke dig.


For nærmere information om vores faciliteter, kontakt os på telefon +45 49214000 eller mail hotel@marienlyst.dk