Koncerter & Events
Wellness Nytår
Sig farvel til året der gik med en nytårsaften fyldt med afslapning, nærvær og fejring i smukke omgivelser. Vores Wellness Nytårsaften kombinerer ro og fornyelse med smagfulde oplevelser og festlig stemning – en helt særlig måde at byde det nye år velkommen på.
Dagen starter med adgang til vores skønne Pool Club, hvor varme bade og hyggelige stunder giver dig mulighed for at lande og lade op. Når du er klar, venter en festlig overraskelse i hattebaren – vælg din nytårshat og kom i stemning til aftenens fejring.
Vi byder på en smagfuld 4-retters nytårsmenu med nøje udvalgte vine, efterfulgt af kaffe, petit four og en avec. Når nytåret nærmer sig, skåler vi i champagne, nyder kransekage og kigger op mod himlen, mens fyrværkeriet lyser det nye år op.
Senere fortsætter stemningen med musik og dans i baren, hvor årets første timer nydes i godt selskab og med god energi.
…Og når dagen gryr og kalender siger 2027? Så venter Pool Club igen – en rolig afslutning på en nytårsaften, du vil huske længe.
Vi glæder os til at byde velkommen til en nytårsaften med velvære, varme og glimtende øjeblikke.
PROGRAM
Kl. 13.00 – Rory Bar & Lounge er åben for køb af drinks og forfriskninger
Kl. 14.00 – Mulighed for check ind på værelset
Kl. 14.00 – Hattebaren åbner – kom og vælg en festlig hat til aftenens fest
Kl. 14.30 – 17.00 – Adgang til Marienlyst Pool Club
Kl. 17.45 – Cremánt og nytårstale
Kl. 18.15 – 4-retters nytårsmenu med vinarrangement under middagen
Kl. 22.00 – Kaffe, petit four og en avec
Efter middag sætter DJ’en stemningen med musik og dans i Rory bar
Kl. 24.00 – Rådhusklokker og nytårsbrag
Vi springer sammen ind i det nye år med champagne, kransekage og fyrværkeri
Kl. 01.00 – Natmad
1. januar 2027
Kl. 07.30-12.00 – Nytårsbrunch
Kl. 09.00-14.00 – Adgang til Marienlyst Pool Club og mulighed for årets første saunagus*
Kl. 11.00 – Senest check ud
MENU & VINE
Forret
Saltet helleflynder
Røget og cremet sellerisauce – agurk – ramsløg – kapers – kaviar
2025 Sancerre Caillottes, Vignoble Dauny
Mellemret
Kammuslingtatar
Pocheret løg – stikkelsbær – sauce på æblecider – trompethatte – syre
2024 Godello, Bodegas Merayo, Bierzo
Hovedret
Helstegt oksemørbrad
Cremet selleripuré – brunet smør, – aromatisk trøffelsauce – pommes Anna – friskrevet trøffel
2022 Garnatxa de Cervoles Les Garriques
Dessert
Vanilje crémeux med champagnegelé
Grøn æblesorbet – knasende mandelpraliné
2022 Ch. du Mont, Sainte Croix du Mont
Natmad
Charcuteri
Menuen kan vælges som pescetaisk eller vegetarisk ved forudbestilling.
Alkoholfrit alternativ til vinmenuen kan vælges ved forudbestilling.
Vi tager forbehold for ændringer i menuen og program
Vi gør opmærksom på minimumsalder er 18 år ved dette event














