STRAND- & BADEHOTEL SIDEN 1861

Konference på kanten af Øresund

Marienlyst skaber en moderne og effektiv ramme om din næste konference eller møde. I en særlig afdeling af hotellet tilbydes 18 konferencelokaler og mødelokaler, med alt moderne IT-udstyr og med stranden lige uden for døren, når der skal holdes pause.

Konferencecenter

Førsteklasses konferencelokaler, samt indlogering i hyggelige værelser og suiter.

Efter en lang dag sørger vi for en dejlig middag, eller - hvis deltagerne skal forkæles ekstra meget - et festmåltid i separat banquetlokale.

De skønne omgivelser lige uden for døren opfordrer helt naturligt til walk-and-talk i pauserne, for hvad er bedre til at hjælpe tankerne på vej, end en gåtur langs stranden eller frisk luft på terrassen, direkte til Øresund?

Der er naturligt lysindfald i alle vores konferencelokaler og grupperum.

Og fra en del af lokalerne er der oven i købet direkte udgang til enten plænen eller egen balkon, hvorfra både udsigten og kaffepausen kan nydes.

Som udgangspunkt tilbyder vi to forskellige konferenceprodukter, nemlig Marienlyst Konference og All Inclusive Conference.

Marienlyst Konference er den populære og klassiske mødepakke med forplejning, som passer til de flestes forventninger og krav, men som vi naturligvis gerne skræddersyr, så den passer nøjagtig til dine ønsker og behov.

Et klik og værs'go!

Med en All Inclusive Conference får du den komplette pakke med ekstra forkælelse af mødedeltagerne. Du behøver altså ikke selv tænke på, om du nu har husket f.eks. velkomstdrink, dessert, vin til maden, kaffe efter dinner, et par aftendrinks i baren eller sågar den skønne havudsigt fra værelserne. Det er nemlig alt sammen allerede indregnet i prisen. Nemmere bliver det ikke!

Både Marienlyst Konference og All Inclusive Conference fås som henholdsvis dagmøde, heldagsmøde og døgnkonferencer.

 

 

Kronborgsalen, der kan sættes i mange positioner.

Kroborgssalen, her i biografopstilling.

Projektor og lærred i alle rum

I alle vores møde- og konferencelokaler er der installeret projektor i loftet og gode lærreder. Så uanset om I sidder i et stort eller mindre lokale, så kan I nemt benytte jer at den facilitet for at kunne arbejde og formidle.

 

 

Kontakt vores bookingafdeling

på tlf. 4921 4000 – eller skriv til booking@marienlyst.dk og få sæsonens bedste konferencetilbud. Alle møder og konferencer er forskellige, vi glæder os til at sammensætte netop den pakke, der passer til jeres møde eller konference.

 

Vi tilbyder

Heldags- og halvdagsmøder samt kursus- og konferencepakker med overnatning.
Priser på dagsmøder fra 525,-

Vi har rammen for dit næste møde eller konference

Vi er beliggende i smukke, rolige omgivelser direkte med adgang til Øresund. Vores rammer er moderne og tilpasset en effektiv møde- og konferenceafvikling.

 

House of Parliament eller Auditorie

Som det eneste konferencested i Nordsjælland består gulvet i vores største konferencesal af 11 podier, som kan hæves og sænkes i forskellige niveauer. Det giver mulighed for helt unikke opstillinger, hvor kun fantasien sætter grænser.

Opstillingen House of Parliament har f.eks. plads til 140 personer, og du er aldrig mere end fire rækker fra dine konferencedeltagere og har derfor let til øjenkontakt.

Ved auditorieopstilling (op til 160 personer) udnyttes alle 11 podier, og alle deltagere har frit udsyn til talerstol og scene. En velegnet opstilling til præsentationer af f.eks. nye bilmodeller og lignende.

AV/PC pakken i denne sal inkluderer også to trådløse mikrofoner, både håndholdt og clips til montering på slips eller revers. Desuden er der fast mikrofon på talerstolen samt en kommandocentral med styring af lys, mørklægning og AV-udstyr.