DET KAN DU OPLEVE

Nydelse og selvforkælelse lige som du ønsker.
dba-vinder-arets-spa-2020

Spaen

“Marienlyst Spa er indrettet i flere niveauer med smuk panoramaudsigt over Øresund og Kronborg Slot. Gå frit på opdagelse, ude og inde, og prøv de mange forskellige rum og oplevelser.”

Som spagæst har du adgang til følgende oplevelser:

Spacafé & Shop

I spacafeen finder du små lækkerier, en god kop kaffe og sund frokost. Du kan naturligvis også nyde en drink eller en øl, for her handler det om at slappe af på din helt egen måde.

I den tilhørende spabutik finder du lækre produkter, du kan tage med dig hjem. Vi fører udelukkende produkter fra danske producenter som f.eks. Karmameju, Ecooking og Zarkoperfume.

Saunagus

Hver dag tilbyder vi alle vores spagæster en saunagus-oplevelse i den store Strandsauna. Du kan se tider og tilmelde dig i spashoppen. Saunagus er gratis at deltage i og tager 30 minutter.

Strandsauna & Aromasauna

I vores saunaer på stranden kan du nyde varmen og udsigten over Kronborg & Øresund. Aromasaunaen er 75 grader, mens Strandsaunaen (den største sauna) er 85 grader.

Panoramasauna

Det siges, at den æteriske olie som findes i den schweiziske fyr, som saunaen er bygget af, kan nedsætte hjerterytmen – derfor er denne sauna kun 60 grader varm, således at du som gæst kan sidde længe og nyde den æteriske olie og udsigten.

Loungen

På 1. sal finder du vores Ro-dampstole, der giver en mild dampvarme, som kan
lette muskelsmerter og styrke immunsystemet. Du kan også nyde udsigten over spaen fra de skønne gynger, som du ikke bør snyde dig selv for at prøve.

Balkonen

Gå endnu højere op, men pas på hovedet! Her findes den varmeste liggeplads i vores spa, men samtidig også den mest fantastiske udsigt. Velkommen på Balkonen – en lille oase til blot 4 personer.

Spaterrasser

Med udsigt til enten havet eller skoven kan du, når du er i spaen, nyde solen og tage en lille lur på på en af vores skønne terrasser.

Pejsestuen

Pejsestuen er en hyggelig og afslappende oase med smuk udsigt til Øresund og Kronborg Slot. Du finder pejsestuen oppe ad trappen på 1. sal.

Opvarmede bassiner

Tag en afslappende svømmetur både inde og ude. Mærk kontrasten mellem
den friske luft og det 37 grader varme boblende vand i vores boblebade. Udsigten over Øresund og Kronborg Slot fra infinitypoolen er helt uforglemmelig.

Saltterapi

I det stemningsfulde saltterapirum
finder du ro, mens du indånder den
rensende salt fra luften. Det specialfremstillede salt blæses ud i lokalet som
mikropartikler.
Saltinhalationsterapi er en naturlig og holistisk behandling, som er kendt for
at rense luftvejssystemet, have helende virkning på hudproblemer, give bedre
vejrtrækning samt bedre søvn og mest af alt et større velvære.

Badestue

I Badestuen kan du give dig selv en behagelig bodyscrub, slappe helt af i dampbadet og vække kroppen med kolde og varme gys. Ritualerne er udviklet til at fremme cirkulationen i kroppen, udskille giftstoffer og få blodet til at bruse.

Aldersbegrænsning

Børn skal være fyldt 16 år for adgang til spa. Spa-faciliteterne og aktiviteterne henvender sig ikke til børn under 16 år.

Mobiltelefoner

For at glemme alt om tid og sted anbefaler vi, at du lader ur & mobiltelefon ligge på værelset eller i omklædningsrummet. Ønsker du alligevel, at forevige dit ophold med et mobilbillede skal dette naturligvis foregå diskret og uden, at andre gæster i spaen bliver en del af minderne.

 

For nærmere information om vores faciliteter, kontakt os på telefon +45 49214000 eller mail hotel@marienlyst.dk

Få fornyet energi på kanten af Øresund

Havet gør dig til et bedre menneske. Det har det i hvert fald potentiale til at gøre, da havet gør os gladere og mere nærværende – Citat Louise Luxhøi, ekspert i mental sundhed.

Section
Læs mere

Ekspert i mental sundhed, Louise Luxhøi, fortæller, hvordan niveauet af stresshormoner daler, når vi befinder os ved den store horisont. Duftene ved havet udløser nemlig stofferne dopamin og serotonin, som associeres med velvære og dermed forbedrer vores humør.

De fleste af os lever i en travl hverdag, hvor kroppen sjældent slapper ordenligt af og vi kan have svært ved at fordybe os i de ting, vi foretager os. Når vi opholder os ved havet, kommer vi i en meditativ tilstand, der vækker vores sanser og gør os i stand til at dvæle. Den blå farve, duften af hav og lyden af bølgerne beroliger vores hjerne, hvilket øger vores evne til at være nærværende og skabe relationer.

Vi er biologiske væsner og vores hjerne og nervesystem er indrettet til at trives, når vi opholder os i naturen. Der er flere sundhedsmæssige fordele ved det og det styrker både vores mentale og fysiske sundhed. Vores parasympatiske nervesystem aktiveres, hvilket balancerer vores hjerterytme, gør åndedrættet langsommere og får os til at falde til ro.

En tur til havet kan altså fungere som en oplader til hjernen. I en travl og stresset hverdag belastes vores mentale ressourcer – men de oplades, når vi opholder os ved havet. Omverdenen bliver mindre vigtig og vi glemmer tid og sted. En tur til havet oplader hjernen, så den igen kommer i en sund tilstand, hvilket giver os mere energi og overskud.

Skjul