Skræddersyet

Skræddersyede AKTIVITETER

Med de skræddersyede aktiviteter er der rig mulighed for at få en særlig og ikke mindst skræddersyet oplevelse til dit team. Med udfordringer ud over det sædvanlige, eller vanebrydende foredrag, sættes der en anden vinkel på dagsordnen end nogen havde forestillet sig. Alt sammen udviklet i samrabejde med Running26.

Toptunet hjerne- og kropskemi

Det er ikke naturbestemt at være træt, når du vågner, humørsyg sidst på eftermiddagen, øm i leddene efter træning eller udbrændt længe før sengetid. Men hvis dine kostvaner og den øvrige livsstil bringer kropskemien i ubalance og forsømmer at skabe fundamentet for hele dens trivsel, så er det akkurat, hvad der sker. Rigtig mange af os er trods velstand og talrige muligheder for at stræbe mod det optimale energiforladte, sygdomsramte og stressede – eller på vejen til at blive det. Det gør foredraget op med.

Martin Kreutzer tager afsæt i hverdagens udfordringer og på underholdende vis formidler han konkrete redskaber til at rykke dig i en retning, der understøtter din daglige ydeevne – uanset om det gælder din træning, jobbet eller familielivet!

Tid: 1-3 timer / Sted: Kan afholdes i konferencelokalet

Undervandssafari nær Marienlyst

Hotellets unikke placering direkte ved vandet, opfordrer til at udforske Øresund under overfladen. Sammen med vores instruktører inviterer vi på en tur som bringer jer helt tæt på Øresunds blågrønne univers, med de overraskelser og oplevelser havet byder på. Som optakt til turen, indledes med en introduktion til Øresund.
Udstyr: snorkel, maske og våddragter kan lejes.

Tid: 1-2 timer / Sted: Stranden og i vandet

Business power

Spis dig til mindre stress og bedre performance. Det moderne arbejdsliv er ofte præget af perioder, hvor stressniveauet stiger til urimelige højder og hvor du presses til det yderste. I den forbindelse er kosten og din øvrige livsstil afgørende faktorer. Med den helt rette strategi kan du optimere din mentale ydeevne og øge overskuddet i en travl hverdag. Foredraget giver dig de ernæringsmæssige redskaber til at takle et presset arbejdsliv med bravour, så du kommer hjem med energien i behold.

Foredraget giver dig konkrete retningslinjer for, hvordan du gennem kosten spiser dig til et fysisk fundament, som gør dig stærk i en travl og til tider presset hverdag – og i stand til at være bedst, når det gælder.

Du får blandt andet:

  • En konkret introduktion til hvad der skal spises af styrkende sager for at skabe energi og overskud.
  • Den perfekte koststrategi til en udfordrende dag på kontoret.
  • Inspiration til forskellige værktøjer, så din mentale ydeevne når nye højder.
  • Redskaber til gennem ernæring og motion at mindske den belastning, som arbejdets stress og jag skaber i kroppen.

Tid: 1-3 timer / Sted: Kan afholdes i konferencelokalet

Start med at skrive, og tryk på Enter for at søge

Nyheder du ikke vil gå glip af!

Tilmeld dig Marienlyst Strandhotels nyhedsbrev og modtag nyheder, invitationer til events, gode tilbud og meget mere.
Deltag i konkurrencen om et Spa Gourmet ophold – vi trækker en vinder hver måned.
Tilmeld nyhedsbrev & deltag i konkurrence
close-link