Marketingassistent med fingeren på pulsen søges til Marienlyst Strandhotel.

Marketingassistent med fingeren på pulsen søges til Marienlyst Strandhotel. Marienlyst Strandhotel har vokseværk og store ambitioner. Vi er inde i en rivende udvikling og bygger til, udvikler og opgraderer på daglig basis. Derfor søger vi nu den helt rette Marketingprofil med viden om sit felt, stort engagement og flair for kommunikation, til at bistå vores stærke Salg - og Marketingteam.

Der er tale om en fuldtidsstilling, primært i dagtimer og på hverdage, men med naturlig fleksibilitet og mod på mange forskellige slags opgaver. Din dagligdag vil foregå i samarbejde med hotellets marketingchef, og du vil blive et vigtigt led i vores marketingafdeling. Du vil arbejde på tværs af de forskellige afdelinger på hotellet, samt vores reklamebureau Gottlieb & Co. og du vil naturligvis få en grundig introduktion til hotellet og grundig viden om vores kerneforretning og værdier.

Dine opgaver

  • At drive og vedligeholde sociale medier – varetage Instagram og LinkedIn
  • At udforme og udsende nyhedsbrev B2B & B2C ved ide, opsætning, content, tekst og billeder
  • At vedligeholde hjemmeside B2B & B2C
  • At samarbejde med reklamebureau om produktion af både salg og markedsføringsmateriale
  • At udarbejde driftsrelaterede materialer – menukort, invitationer, skabeloner mm.
  • At navigere i Booking & tilmeldingssystem – opsætning, tekst og billeder, samt håndtering af tilmeldinger til events
  • At opbygge og vedligeholde billeddatabase
  • Samarbejde med vores tilknyttede leverandører i marketingafdelingen

 

Din baggrund og person

  • Du er engageret, passioneret og sætter en ære i at få dine opgaver lavet til deadline
  • Du arbejder selvstændigt og er selvkørende
  • Har du branche erfaring, er det et plus, men ikke et krav
  • Du er idérig, struktureret og løsningsorienteret. Du tænker og skaber nyt, men er loyal mod hotellets historie og vores grundlæggende værdier som vi arbejder målrettet efter.
  • Du har sans for detaljer
  • Du har et skarpt øje for det visuelle og en stor, digital indsigt og interesse
  • Du har erfaring med WordPress og Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator, InDesign)
  • Du ser en stor værdi og motivation i at sikre, at dit produkt er attraktivt, unikt og af høj kvalitet

 

Vi tilbyder dig

  • Løn efter kvalifikationer
  • En organisation hvor der ikke er langt fra koncept til handling og hvor god service og fokus på medarbejderne fylder meget
  • Stort ansvar og indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • Stor variation i dine arbejdsopgaver

 

Ser du dig selv i ovenstående beskrivelse, og lyder dette som det rette fremtidige ståsted for din karriere og dine ambitioner, så send os gerne dit CV samt en motiveret ansøgning i pdf-form til Salg og Marketingchef Charlotte Frederiksen på mail: cf@marienlyst.dk

Ansøgninger vil blive gennemgået løbende som de kommer ind. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Marienlyst Strandhotel er et moderne strandhotel med historisk romantik og moderne stilfuldhed i skøn forening. Hotellet er internationalt anerkendt, 4-stjernet og med Øresund og Kronborg Slot som nærmeste nabo. Vi har 225 dejlige, lyse og rummelige værelser, 19 konferencelokaler med kapacitet fra 2 – 360 gæster, 2 hyggelige og udsøgte restauranter med et højt gastronomisk niveau, bar- og lounge samt Danmarks smukkeste strandspa.